Trance
Falder du af og til i staver ? Kender du det, at når man ser en
film på fjernsynet, opdager man pludselig, at man ikke har fulgt
med. Man har tænkt koncentreret på noget helt andet.
Hvis du kan nikke genkendende til det, har du været i trance - vi
plejer at sige - "jeg faldt i staver" eller "jeg var lige væk et
øjeblik".
Når du er i trance, befinder du dig et sted mellem vågen og dyb
søvn.
Hypnose
Når vi bruger hypnose, går du i trance -
intet mystisk eller farligt i det - du oplever trance hver
dag.
Når du er i trance, er du i kontakt med din ubevidsthed. Din
ubevidsthed kender alle dine vaner og rutiner, som styrer, at du
automatisk griber efter en cigaret efter kaffen eller måske spiser konstant. Din
ubevidsthed kan gemme mange uvaner, fobier og andre ting, som du
gerne vil være foruden.
Hypnoterapeut
En hypnotisør kan bringe dig i trance og bringe dig ud af trance
igen, men en hypnoterapeut kan mere end det. En hypnoterapeut er uddannet
til at behandle dig, når du er i
trance.
Showhypnose
De fleste mennesker har på et eller andet tidspunkt, set hypnose
i TV som underholdning. Her ser man hypnotisøren få folk til de
skøreste ting på scenen. Meget underholdende, men frygt ikke -
Den hypnose du oplever hos en hypnoterapeut er
noget helt andet - og det er faktisk dig der styrer showet denne
gang. Til gavn for dit velbefindende - til gavn for de ændringer DU
måtte ønske i dit liv.
NLP - Neuro Linguistisk Programmering
(nogle kalder det Psykologi i stedet)
Med NLP terapi har vi adgang til en række værktøjer til
behandling under hypnose. NLP er i dag et meget anerkendt værktøj,
som også benyttes uden hypnose.
|